Supersoft garn2018-03-08T11:21:55+00:00

Supersoft garn

Supersoft et et 2-trådet garn af 100% ren ny uld. Ulden stammer fra forskellige fåreracer fra Australien og New Zealand. Garnet er velegnet til både beklædning og boligtekstiler.

 

Supersoft garn er utrolig lækkert og kan strikkes med 1 eller flere tråde sammen. Garnet er behandlet med spindeolie, hvilket giver en speciel duft. Dine fingre vil føles let ”fedtede”, mens du strikker. Spindeolien vaskes ud, når strikken vaskes første gang. Strikken vil nu være mere fyldig og blød.

 

Supersoft garn findes i en næsten uendelig række smukke farver, hvoraf flere af dem er meleret. Supersoft garn er farvet uden brug af azo- eller reaktive farvestoffer. Du kan se alle Supersoft garn farverne samlet på vores online farvekort. Vi anbefaler dog, at du køber et farvekort, som giver dig mulighed at vurdere farverne bedst muligt.

 

Alle vores nøgler har en banderole med angivelse af varenavn, komposition, løbelængde samt mængde per nøgle. Endvidere er garnet mærket med farvekode samt lot.nr. Så kan du nemt finde samme farve eller lot.nr. igen, hvis du skulle ønske mere garn i samme farve eller er løbet tør midt i et projekt.

 

Løbelængde: ca. 288 m per 50 g // 575 m per 100 g

Strikkefasthed:

1 tråd pind 2,5 – 3 mm ca. 26m x 42 p = 10 x 10 cm

2 tråde pind 4 – 4,5 mm ca. 19m x 28 p = 10 x 10 cm

Pindestørrelser er altid vejledende. Det er vigtigt, at du vælger pinde, som passer til din strikkefasthed og som passer til det ønskede projekt/opskrift.

 

Vaskanvisning: Vaskes ved 30oC grader på vaskemaskinens uldprogram eller i hånden med uldsæbe. Læs mere om at tage vare på din strik

 

Har du brug for hjælp til, hvor meget garn du skal bruge til et projekt, så se vores guide til garnforbrug.

Ved fortsat at bruge sitet, accepterer du brugen af ​​cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Acceptér herunder, betragtes dette som din accept

Luk